Narnia 2- en prins bliver født

Narnia 2- en prins bliver født

Så du da prinsesse Leah og Luke Skywalker kom til verden i “Starwars”? Da Phoebe i et afsnit af “Freinds” fødte tvillinger? I går var jeg med da tronfølgeren blev født i “Narnia 2”  endda i første scene. Og endnu engang fik vi cementeret myten om den fødende kvinde, der med sammenbidte tænder og sveden sprøjtende PRESSER sit barn til verden, mens en jordemoder med alvorlig mine hepper – skub skub –  nede fra benenden.  
Det er tydeligvis hårdt arbejde og meget svært og noget man helst vil undgå det der! Det vil jeg i hvert fald.

De her fremstillinger i filmene er meget meget langt fra de fødsler jeg oplever i den virkelige verden. Her er det moren selv der tager imod sit barn. Der er stille. Bortset fra den dybe vejrtrækning og suk, mens hun med hånden på sit barns hovede følger den lille ud i verden. Lader barnet glide frem. Hvis det er nødvendigt at guide gør Marta eller jeg det, men oftest bekræfter vi bare med få ord, at det er, som det skal være. 
Den idé om at et barn skal mases ud og endda efter jordemoderens teknik  og timing er for mig en underlig konstruktion. Det er barnet som presser sig på,  ikke moren! Det sker spontant. Det er en drift der rejser sig i kroppen.

Skrig og skrål kommer hvis man er bange og går i panik. Det har intet med fødsler at gøre i sig selv. En kvinde som er tryg lyder ganske anderledes, når hun føder. Koncentreret med dyb vejrtrækning.

Tronarvingen i Narnia 2 kom til verden med  stor dramatik. Bortset fra åbningscenen er det en udemærket eventyr film, og ja.. det er nettop bare en historie, et eventyr. Men hvad gør det ved dig, når du ser film med heppende jordemødre og sammenbidte kvinder i fødsel? De føder forøvrigt også altid som lyn og torden 10. min efter den første ve eller vandet der gik. Og så skal de gispe, gispe, gispe. Hvilken indflydelse har det på vores børn at se fødslen iscenesat på den her måde igen og igen,  før de bliver voksne og selv en dag skal være forældre?

Jeg samler på film med gode fødselsscener, så skriv endelig, hvis du har set en ….

 

2 Kommentarer

  1. Kirstine siger:

    Kære Dorthe og Marta,
    Kan ikke være mere enig…og har desværre endnu aldrig set en film med en i vore øjne normal fødsel, altid skrig og skrål, panik og rædsel. Sikke en fin hjemmeside I har fået lavet – det ser bare godt ud. Glæder mig til at følge lidt med herinde og på facebook. Det der kursus for fremtidens jordemødre hvornår afholdes det eller har det været? Går her på barsel og kunne jo godt bruge den på lidt fagligt osse.
    Håber I har det godt.
    Knus Kirstine

  2. Karina Isolde siger:

    Kære Dorthe og Marta

    Tak for et godt indlæg.

    Jeg tænker, at der da MÅ være en manuskriptforfatter eller instruktør et sted, som har mod på at træde ud af komfortzonen og fremstille en fødsel som en livsbekræftende begivenhed. En begivenhed hvor kvinden fremstår som den autoritet hun er og barnet bliver budt velkommen i kærlighed.

    Den stereotype fremstilling af kvinden som en umyndiggjort patient der bliver fortalt og instrueret i hvad der er rigtig og forkert for hende at gøre, burde høre fortiden til.

    Rent kunstnerisk er det en falliterklæring sådan at blive ved med at hælde vand på de samme gamle flasker.
    Rent samfundsmæssigt er det katastrofalt, at denne norm fremstår som normal og sandfærdig.

    Jeg glæder mig til at se en film hvor fødselsscenen efterlader mig med en indre følelse af styrke, tryghed og ro.

    Kærlig hilsen
    Karina Isolde

Skriv en kommentar

Husk at udfylde de felter der er markeret med * krævet