Livets Træ

Livets Træ

Livets Trae

Moderkagen bliver kaldt Livets Træ, fordi den er forbundet til fosteret via navlesnoren og fungerer som dets vitale organer… lungerne, hjertet, leveren, nyrerne og stofskiftet. Den ligner faktisk også et træ med grene og rødder og navlesnoren som træstammen. 

Når et barn bliver født, er der fra naturens side sørget for en nænsom omstilling til livet udenfor livmoderen. Den fantastiske navlesnor, der stadig pulserer med næringsrigt blod, gavnlige hormoner og frisk ilt er barnets livsline til moderkagen – Livets Træ. Den ganske særlige ‘timing’ at moderkagen først fødes ca 20-60 minutter efter barnets fødsel, giver også den nyfødte TID til at lande og til at begynde at trække vejret i sit eget tempo, uden at skulle tage sit første åndedrag af nød. 
Hos os praktiserer vi at vente med at klippe navlesnoren til der ikke længere er pulsation i den, og gerne til efter moderkagens fødsel. Allerede i graviditeten fortæller vi forældrene om fordelen ved at vente med at klippe eller afklemme navlesnoren efter barnets fødsel – at der i princippet ikke er noget hastværk med at klippe. De bliver også introduceret til de mange muligheder, der er med moderkagen.  Nogle vælger at bruge moderkagen til medicin, tørre og pulverisere den, andre vælger slet ikke at klippe navlesnoren, andre igen begraver den og nogle vælger at smide den ud.

 At vente med at klippe navlesnoren kaldes også for ”sen afnavling” i modsætning til at klippe den – eller afklemme den kort efter barnets fødsel. En række undersøgelser viser  de positive konsekvenser ved “sen afnavling” i modsætning til  “tidlig afnavling”. Sen afnavling øger barnets hæmoglobin, blodvolumen og jerndepoter. Dette er stadig målbart efter 6 måneder. Der er blevet målt en forskel på 40% af den samlede blodmængde og 50% mere hæmoglobin (røde blodlegemer). Hos børnene, hvor navlesnoren blev klippet hurtigt efter fødslen, blev der set anæmi, det vil sige lav ferritin og lav hæmoglobin. Jerndepoterne er vigtige for myelinisering af nervecellerne og derved for udviklingen af centralnervesystemet.

Allerede efter de første minutter efter fødslen har barnet fået 50% af blodmængden fra  moderkagen. Der spekuleres i at fryse og gemme stamceller fra nyfødtes navlesnore. Men hvorfor skal man overhovedet tage dem? Måske er det en del af evolutionen, at der også overføres stamceller til den nyfødte i navlesnorsblodet… en slags naturlig ”børneopsparing” .

Al evidens støtter fordelene ved sen afnavling. Der er ingen undersøgelser, der viser syge børn ved at vente med at klippe eller afklemme navlesnoren. Der ses heller ingen betydningsfuld andel af gulsot, infektion eller blødning hos disse børn.
Bevisbyrden ligger i at bevise, at der skulle være fordele ved at afskære den nyfødte fra 40% af dens blodmængde med alt hvad den blodmængde indeholder.

Det tyder på at være en del af menneskets udvikling at få en langsom og blid overgang fra at modtage ilt og næringstoffer fra moderkagen gennem navlesnoren og til selv at trække vejret gennem lungerne  og indtage næring ved at drikke modermælken fra mor’ens bryst. Derfor ser vi ingen grund til at klippe navlesnoren for hurtigt. Børn, der er lidt slappe og som har brug lidt ekstra hjælp til at “komme igang” har ekstra fordel ved at bevare livslinen og blive hos mor uden at klippe eller afklemme den livsvigtige ilt- og næringstilførsel fra navlesnoren. 

Uanset hvor du skal føde, kan du vælge, om du foretrækker at vente med at navlesnoren bliver klippet eller afklemt (det har samme virkning) til der ikke længere er pulsation i den. Måske vil du oven i købet vente til efter moderkagens fødsel… eller måske slet ikke klippe den, men lade navlesnoren sidde, til den selv falder af. Hvis det er vigtigt for dig, skal du give tydelig besked til den jordemoder eller læge, der er med til din fødsel. Med fingrene på navlesnoren kan du selv tydeligt mærke, om pulsationen fra moderkagen til barnet gradvist er ved at ophøre. Du kan kan også se det.

På billederne ses, hvordan spændstigheden i navlesnoren gradvist mindskes efterhånden som blodet stopper med at flyde fra moderkagen og ind i babyens blodbane. Der er to arterier og en vene i navlesnoren. De tre blodkar er omgivet af en slags gele,  der afholder den fra at blive sammenklemt inde i livmoderen.

At lande sikkert på sin mors krop, mærke hendes nærvær og se ind i hendes forundrede og kærlige øjne er af afgørende betydning. Når hun uforstyrret tager barnet til sig, får mor’en et oxytocin-peak, der overgår noget andet tidspunkt i hendes liv. Oxytocin og de medfølgende endorfiner går over moderkagen til barnet gennem navlesnoren, så de sammen oplever den stille ekstase og det dybt meningsfulde i at finde hinanden. Barnet får en blodtransfusion fra moderkagen, der ellers ville gå tabt…

 

 

 

2 Kommentarer

  1. Karina Isolde siger:

    Tak for endnu en god artikel.

    At man som fødende er nødt til at gøre opmærksom på og tydeligt understrege at man først ønsker at navlesnoren skal afnavles/klippes når den er færdig med at pulsere, er egentlig temmelig ejendommeligt og den omvendte verden.

    Denne raffinerede process – som Moder Natur har udviklet med det formål at sikre de bedst mulige betingelser for overlevelse – burde jo være normen frem for undtagelsen.

    Jeg synes også at det er værd at nævne, at tidlig afnavling også sættes i forbindelse med bl.a. autoimmune sygdomme hos moderen og autisme og blodmangel hos barnet.

    Kh Karina Isolde

Skriv en kommentar

Husk at udfylde de felter der er markeret med * krævet