Graviditeten holder på influenzaen

Graviditeten holder på influenzaen

Jeg har lige haft influenza, og det var en ordentlig omgang, som har været rigtig svær at komme af med igen!

Men min jordemor, Dorthe, fortalte noget ret interessant, nemlig at gravide ikke bliver så nemt syge, men hvis de til gengæld bliver det, kan de have svært ved at komme af med det igen. Og hvorfor så det? Fordi kroppen er i ’holde-på-mode’ – hvilket selvfølgelig er godt for barnet – men det betyder desværre også, at den ’holder på’ sygdommen. Og nogle gange også afføring – de fleste gravide har på et eller andet tidpunkt i deres graviditet problemer med hård mave.

Omvendt kan tynd mave være et tegn på, at fødslen snart går i gang. Kroppen går simpelthen i ’slippe-mode’, det er tid til at give slip på barnet.

Du har formentlig oplevet noget lignende, lige inden du skal have menstruation, hvor mange også kan have tendens til tynd mave, fordi kroppen skal af med noget, inden den kan begynde en ny cyklus.

 

Skriv en kommentar

Husk at udfylde de felter der er markeret med * krævet