Inspirerende alternativ til ’Hjælp vi skal føde’

Inspirerende alternativ til ’Hjælp vi skal føde’

DR viser i øjeblikket en programserie kaldet ’Hjælp vi skal føde’, som desværre viser et temmelig skræmmende og stereotypt billede af fødsler, som indledes med et decideret frygteligt skrig fra en stakkels kvinde.

De skrig vi ser og hører i fjernsynet er ofte ikke skrig af smerte – det er lyden af frygt. Lyden af en fødsel uden frygt er noget helt andet, og hvis du kunne tænke dig at se, hvordan en fødsel OGSA kan være, så klik på linket nedenfor.

Der er ikke noget dårligt i at sætte lyd på veerne – tværtimod! Og når vi åbner munden, hjælper det også til at åbne livmodermunden.

Jeg er især fascineret af hvordan denne kvinde gør og lyder, når hun når til den såkaldte pressefase, som i hendes tilfælde er et pragteksempel på at smelte og lade livmoderen klare arbejdet, men se for dig selv – kroningen, altså det øjeblik barnet kommer til syne, begynder 8.52 henne i filmen.

Jeg kunne dæleme godt tænke mig sådan en fødsel. Det er ikke sikkert jeg får det, men det er i hvert fald inspirerende og opløftende i modsætning til DR’s serie.

Se den lille film på Youtube via linket nedenfor, eller gå ind på Fødeklinik Maias Facebookside, hvor filmen er postet den 10. februar.

Naitre Enchantée en film af Magali Dieux

 

 

Skriv en kommentar

Husk at udfylde de felter der er markeret med * krævet