Kvalme – the sequel

Kvalme – the sequel

 

Jeg har stadig kvalme 24-7. Som i HELE tiden. Morgenkvalme my ass! Og det påvirker selvsagt alle andre aspekter af mit liv.Jeg har endda svært ved at drikke vand, så jeg får slet ikke nok væske. Marta, den ene af jordemødrene på Fødeklinik Maia, foreslår, at jeg river noget frisk ingefær ned i vandet eller drypper citronsaft i. Nogle har også godt af at putte lidt mynteolie eller mynteblade i vandet.

Hun foreslår også at have et par mandler på natbordet, som jeg kan tygge stille og roligt, så snart når jeg vågner om morgenen. De er neutrale i smagen, kvalmestillende og smækfulde af protein.

Og det er et andet fif, jeg har fået på Maia – spis masser af protein. Og det er helt sikkert rigtig godt. Mit problem er bare det modsatte: Jeg får ikke nok kulhydrater.

Som så mange andre urbane kvinder, spiser jeg normalt ikke hurtige kulhydrater, hvilket vil sige sukker ( i alle dets afskygninger), brød, pasta, hvide ris etc. Og det er godt og sundt under normale omstændigheder, men nu hvor jeg er gravid, skriger min krop på kulhydrater. Et krav jeg efterkommer, for hold op hvor er kroppen klog. Nærmest fra første dag væmmedes jeg ved kaffe, cigaretrøg, bilos, parfume, rengørings- og vaskemidler og… ja, grundlæggende alt det, som ikke er godt for hverken baby eller mig.

Derfor ved jeg også, at når min krop gerne vil have pasta, brød og kartofler (i alle afskygninger), så er det helt okay. Min krop er klog, og den ved lige nøjagtig, hvad den gør.

Så nu har jeg bagt en ordentlig røvfuld boller, som er lige til at hive ud af fryseren og varme på et minut i mikroovnen, når der er behov.

Men nogle gange skal man også afkode en smule. For eksempel fik jeg pludselig lyst til sodavand for senere at finde ud af, at det der sukkervand ikke gjorde mig noget godt – det var brusen, jeg var ude efter. Så ned og købe danskvand.

Og det samme med lakrids, som jeg syntes ’rensede’, indtil jeg fandt ud af, at jeg opnåede samme rare effekt ved at børste tænder flere gange i løbet af dagen.

Jeg har spist parmaskinke til morgenmad, fordi det føltes så godt og gav mig ti mutter uden kvalme, indtil jeg en morgen pludselig ikke kunne klare tanken om parmaskinke og bare måtte have koldskål med havregryn.

Jeg har spist ansjoser og syltede agurker direkte af glasset og ikke mindst de der klamme Cupnoodles, som grundlæggende består af tilsætningsstoffer og e-numre.

Jeg har lavet diverse former for suppe, fordi det er så tilforladeligt, trygt og nærende. Jeg er godt nok temmelig ligeglad med fyldet og vil bare have ’vandet’, men det har jo fået saft og kraft fra fyldet, og så får jeg også noget væske.

I det hele taget har jeg lært at give efter for det min krop skriger på. Og købe meget lidt ad gangen, for dagen efter kan jeg som regel ikke udstå tanken om det jeg bare MÅTTE have i går.

 

Skriv en kommentar

Husk at udfylde de felter der er markeret med * krævet