Mediter på børnemåden

Mediter på børnemåden

Børn har fat i den lange ende (af farveblyanten) At sidde og tegne kruseduller er ligeså god meditation, som den der foregår i skrædderstilling omgivet af en skov af røgelsespinde. 

Fødselsforberedelse i dag gik ud på at tegne. Formålsløst. Lyder det åndssvagt? Måske, men hvornår har du sidst givet dig selv lov til at gøre det. Bare at sidde  og være kreativ uden noget formål, uden at det skulle ’blive til noget’, eller du var i konkurrence med andre.

Børn gør det hele tiden, tømmer hovedet og er fuldkommen tilstede i farveblyantens bevægelser på papiret. Og det er ligeså god meditation som alt andet.

Det mindede mig om, hvor mange meditative ting, jeg lavede som barn. Jeg brugte mine hænder og slog hjernen fra, hvad end det var perleplader, sy- og strike-tøj, tegne, lytte musik eller glo ud i naturen.

Som voksen forsvandt meget af denne kreative meditation i to do-lister, og jeg har med længsel set frem til alt det jeg skulle gøre, når jeg engang fik et barn – smukke fastelavnsris, pynte gækkebreve med vintergækker, så karse i bløde vatpuder, lave lanterner og dekorere dem med smukke efterårsblade, forme engle i uld og tænde kalenderlys. Men mens jeg sad der og tegnede gik det op for mig, at jeg jo ikke behøver vente på, at jeg får et barn. Jeg må godt selv.

 

Skriv en kommentar

Husk at udfylde de felter der er markeret med * krævet