Nybagt mor eller værtinde?

Nybagt mor eller værtinde?

Det burde være en tid med ro og total fordybelse og al den hjælp, der måtte være behov for, men ofte ender den nybagte mor som værtinde og opvarter for velmenende barselgæster. 

Jeg har netop været til min sidste gruppekonsultation på Fødeklinik Maia sammen med de andre kommende forældre. Temaet var barslen – den første tid efter fødslen.

Som jordemoder Marta sagde, så har vi ikke rigtig nogen barselstraditioner i Danmark – ikke andet end at det vælter ind med barselsgæster, så snart fødslen er overstået og desværre ender de nybagte forældre ofte som opvartende værter. Ikke fordi gæsterne er uopdragne, men fordi de ofte ikke ved, hvad der er behov for – viser man bedst sin interesse ved at komme på besøg hurtigst muligt eller lade den lille familie være i fred? Og er det anmassende selv at sætte kaffe over eller derimod en stor hjælp?

Det gode ved ikke at have nogen barselstraditioner er, at vi kan tage det bedste fra andre lande og kulturer og lave vores egne.

Marta opfordrede os derfor til at turde tage imod hjælp – og ikke mindst bede om det. Folk vil rigtig gerne, men de ved ikke, hvad de skal gøre og forældrene tør ikke spørge om hjælp til rengøring eller tøjvask. Men vi kan ikke læse hinandens tanker, så det handler om at være klar i mælet.

Marta opfordrede os derfor til at skrive et barselsbrev til familie og venner, hvilket jeg aldrig selv ville have tænkt på, men som forekommer mig genialt – så ved alle præcist, hvad der er behov for.

Marta opfordrede også til at skrue helt ned i tiden efter fødslen.

”Kvinden er allerede i gang med en betroet opgave nemlig at sætte et barn i verden, tage vare på det og lære det at kende. Men det er åbenbart ikke nok, det skal garneres med hjemmebag, sushi, cafe, babybio, mens man ser godt ud,” sagde Marta og opfordrede til i stedet at holde honeymoon med sit barn.

”Hud til hud med mor og far er den tryggeste og blideste overgang til verden. Og når man er tæt på mor, behøver man ikke råbe så højt.”

På den ene side problematiserer vi tiden med en nyfødt baby og gentager mantraet om, hvor hårdt det er med afbrudt nattesøvn. På den anden side bliver tiden negligeret – man ’laver’ jo ikke rigtig noget, og hvor svært kan det være at passe en baby, nå i bad etc.

Marta rådede os til tænke i ’døgnsøvn’ i stedet for nattesøvn. Smid uret væk, for nyfødte har ingen rytmer og glem de konventioner, vi normalt lever efter – jeg har lige været i bad, men nu trænger jeg altså til et til igen. Alt sammen ting, der kan gøre tiden med den nyfødte til en behagelig oplevelse fremfor noget, der er hårdt. Ofte er det hårdt fordi vi prøver at presse vores gamle mønstre ned over en ny situation.

Samtidig gjorde Marta opmærksom på, at som nybagt mor, laver du mælk, og det er en stor og krævende produktion. Derfor er det vigtigt at sørge for, at moderen hele tiden har adgang til snacks, og at hun spiser godt og drikke hele tiden.  Jeg har hele tiden haft fokus på at tage mig af mit kommende barn, men Marta gjorde mig opmærksom på, at det er en opgave, som kræver, at jeg også tager god vare på mig selv.

Her kan du læse mit barselsbrev – jeg håber, det kan inspirere dig til at skrive dit eget. 

Kære venner og familie

Jeg kan nu føde når som helst. Jeg glæder mig, er meget spændt og også lidt nervøs. Det bliver kæmpe stort – det største jeg nogensinde vil opleve formentlig.

Da jeg sikkert får rigeligt at se til og i øvrigt bare gerne vil hengive mig til lille baby, når hun er her, sender jeg dette barselsbrev nu. 

I Danmark har vi ikke rigtig nogen barselstraditioner. Dem, der findes, er præget af, at de fleste føder på hospital, som sørger for alt de første dage – hvorefter al hjælp ophører, og de nye forældre skal agere gode værter oveni alt det nye. Ligesom man som barselsgæst, kan have svært ved at vide, hvad der egentlig er brug for.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at starte nogle nye barselstraditioner, som låner lidt fra andre kulturer med andre traditioner.

Jeg glæder mig allerede til at vise baby frem, og jeg kan love, at alle der måtte ønske at se hende, skal få lov. Men jeg kan ikke love, at det bliver de to første dage efter fødslen – det kan være der går et par uger eller mere. Jeg tænker, at baby skal have lov at komme til verden i ro og mag, og at hun og jeg skal lære hinanden at kende først.

Jeg kunne godt tænke mig at indføre lidt af de barselstraditioner, der er på de sydligere himmelstrøg, hvor familie og venner træder til, når en kvinde har født – ikke af pligt og som noget der skal overstås, men som en måde at være sammen på, som både er en hjælp til moderen, men også er en fin måde at byde det lille ny liv velkommen.

Jeg vil komme til at skulle give alt, hvad jeg har til den lille baby, så din omsorg, støtte og forståelse vil være en stor hjælp.

Derfor kommer du måske selv til at sætte teen over, og det kan også være, at jeg er træt allerede efter en time, men så er det godt, at vi kan ses igen.

Jeg øver mig i at bede om- og tage imod hjælp, og dette brev er i hvert fald et skridt. Jeg lover at gøre mit bedste for at række ud, og at lukke dig ind, selvom det eneste, der er yndigt på matriklen, er baby – som jo selvfølgelig bliver den smukkeste i heeeeele verden. Og jeg lover at være klar i mælet. 

Barselsgaver er skønt, men jeg har været så heldig at arve og låne så meget fint tøj, at jeg intet mangler, og det vil være synd at købe noget, som ikke bliver brugt. Det samme gælder bamser og legetøj, og selvom jeg elsker blomster, så har jeg mere brug for en ret mad, hjælp til opvasken eller måske lidt massage af ømme muskler.

En af de traditioner, jeg har ladet mig inspirere af, er derfor en madplan, som i al sin enkelthed går ud på, at man kommer forbi med en ret. Det skal ikke være noget fint – det kan være en rest fra ens egen aftensmad, sund take-away eller det man nu en gang havde lyst til at lave den dag. Afleveringen kan eventuelt kombineres med et barselsbesøg, hvis det passer begge parter.

Min veninde Mette har tilbudt at koordinere planen, så send hende en mail, hvis du gerne vil hjælpe – på den måde undgår vi, at jeg står med bunker af mad den ene dag og ikke noget den næste.

Det kan også være, du hellere vil tilbyde din hjælp i en anden form, ligesom det er helt ok at sige helt nej tak med god samvittighed.

Sådan en madplan kan også bruges i andre af livets udfordrende situationer, så stjæl endelig ideen. Jeg kan i hvert fald huske, hvor taknemmelig jeg blev, da jeg lå syg med influenza i vinters, og min veninde Marlene kom forbi med resterne af familiens lasagne.

Jeg glæder mig til at dele mit lille mirakel med dig.

Kærlig hilsen

Anne.

 

 

Skriv en kommentar

Husk at udfylde de felter der er markeret med * krævet