To wax or not to wax – dernede…

To wax or not to wax – dernede…

Øh, må man egentlig vokse ’dernede’ når man er gravid og kan det skade huden, så det øger risikoen for at sprække?

Rigtig mange kvinder får jævnligt en såkaldt Brasilian wax, hvilket vil sige, at alle hår bliver fjernet fra den ene ende til den anden, så at sige. Men er det egentlig en god ide, når man er gravid og kan det øge risikoen for at sprække?

En hurtig googling viste, at du godt kan gøre det, mens du er gravid, men at det for de flestes vedkommende gør langt mere ondt end normalt (formentlig fordi blodtilstrømningen bliver øget under graviditet). En kvinde skrev for eksempel, at normalt kunne hun ligefrem falde i søvn under voksningen, men efter hun var blevet gravid havde det gjort så djævelsk ondt, at der nok gik ni måneder, før hun gjorde det igen.

Men en ting er, at det gør ondt, noget andet er, om du kan komme til at sprække af det. Så jeg spurgte Dorthe fra Maia, som ikke mente, at det var et realistisk scenarie. Når kvinder sprækker under en fødsel, sker der ikke nemlig i yderhuden, hvor hårsækkene ligger, men langt dybere.

Så fik vi det på plads.

 

 

Skriv en kommentar

Husk at udfylde de felter der er markeret med * krævet