fødselsforberedelse med Dans for Gravide

fødselsforberedelse med Dans for Gravide

Kom og deltag i feminin dans og fordybelse, som styrker, smidiggør og skaber flow i dit bækken. Du bliver opløftet og genopladet, får en god fornemmelse af din krop og kontakt med dit barn.

En af jordemødrene Marta eller Dorthe, står for fødselsforberedelsen efter dansen.
Du vil komme til at øve afspænding, rolig vejrtrækning og visualisering; og fordybelse i emner som:  vandfødsel, “biologisk amning”, forberedelse til at undgå bristninger og til selv tage i mod dit barn 

Hver Mandag kl 16.30-18.00– start når det passer dig, men husk tilmelding – skriv til info@fk-maia.dk / ring 35436688 
Klippekort til 6 gange(800kr) Betal og Tilmeld dig her
(Du kan også komme til en enkelt prøvetime for 150kr. Tag venligt beløbet med kontant) 

Efter fødslen kan du fortsætte dansen med dit lille barn i slynge, som din glade dansepartner.

 

Her er et udpluk af udtalelser fra gravide på holdet:

” Hvor tit er det lige, vi giver os selv lov til at danse, til at være ultra feminine og at synke helt ned i kroppen?
Da jeg blev gravid begyndte jeg at danse hos Lucy, og hvilken nydelse! Bløde cirklende 8-tals bevægelser og masser af kvindelighed og bevægelse til hofterne og underlivet. Det føles helt fantastisk at komme til stede i kroppen og mærke maven. Det handler om fordybelse, men også at dansen, og den afspænding den medfører, vil komme os til gode, når vi skal føde. Mange af de bevægelser, vi gør, er bevægelser, jeg intuitivt har lyst til at gøre og som løsner op, men ikke får gjort derhjemme. Og så er det sjældent, at jeg har mulighed for at være så feminin.
Vi danser i en time, og det er en time, hvor stikket bliver trukket ud, og hvor jeg ikke bare kommer tilstede i min krop, men også kan forbinde mig med min baby inde i maven. Hvilket er en stor nydelse. Dansen stilner sindet og efterlader kroppen styrket, men afspændt – gravid eller ej.
P.S De første tre måneder af min graviditet var jeg hundesyg og kunne ingenting, men jeg kunne godt danse. Ligesom jeg i 8. måned fik bækkenløsnings-lignende smerter, og også her hjalp det at danse. “ – Anne

” belly dancing led by Lucy offers all you could ask for: well-being for the body through soft movements, well-being for your soul through the inspiring music and well-being for the mind through Lucy’s caring guidance through a session of belly-dance.” – Melanie