Workshoppen giver dig viden om mor og barns medfødte evner til at amme.
Du kan glæde dig til en rolig start på amningen og undgå mange vanskeligheder, når du ved hvordan du giver amme instinkterne de bedste betingelser for at komme til udtryk.
Vi anbefaler derfor at forberede dig til amning, mens du er gravid. Workshoppen er både for gravide og kommende fædre.
I ’Biological Nutering’ anerkender man barnet som en aktiv og kompetent person, som spiller sammen med moderens instinktive adfærd.
’Biological nurturing’ beskriver en række enkle og behagelige stillinger og tilstande hos mor og baby, som understøtter og frisætter de naturlige reflekser og instinkter hos både mor og baby, der gør amningen nem og glædesfyldt.
På workshoppen prøver du at være i en stilling der understøtter amningen. Din partner får afprøvet hvordan han kan hjælpe dig til at ligge godt og bakke op om amningen.
Ammer du i en tilbagelænet stilling, er tyngdekraften på din side. Du vil opleve, at du bedre slapper af i krop og sind. Samtidigt er det mere skånsomt for dine brystvorter.
Når barnet ligger på sin mave på dit bryst, udløses mange af dit barns medfødte reflekser, som helt naturligt hjælper amningen på vej.
Der er meget mere ved `Biological nurturing` end tilbagelænet amme stilling. Det kommer vi ind på til workshoppen.
Hvis du senere har brug for at supplere med individuel vejledning, tilbyder vi ammehjælp i hjemmet. Det kan du læse om her.
Hver den første mandag i måneden er der workshops for par kl. 16.30-18.30.
Der skiftes mellem fire forskellige temaer;
Forberedelse til fødslen
Tiden efter fødslen
Amning for gravide – Biological nurturing
Rebozo Workshop for par
Alle fire workshops er designet for par. Du er også velkommen til at tage en veninde, mor, søster eller anden ledsager med.
Datoerne og tilmelding til de enkelte workshops findes her.
Pris pr. person 200 kr.
Sygesikring Danmark refunderer 30% af beløbet til deres medlemmer med et loft på 2.400 kr.
Tilbud der måske er noget for dig
Forberedelse til fødsel – Workshop
Workshoppen forbereder dig til at finde et roligt trygt sted i dig selv under fødslen og hvordan hjælperen/ partneren kan støtte dig.