Din første tid med dit nyfødte barn er helt speciel. Det er også en sårbar tid, som er fuld af nye glæder og udfordringer. Det er naturligvis vigtigt, at du er godt forberedt og får hjælp, opbakning og faglig støtte, så du ikke skal klare det hele selv. Dit eget hjem er det bedste sted at være for dig og dit barn, og det bedste sted at få amningen godt igang.

Vælger du et barselsforløb hos os, får du besøg af én af os jordemødre hjemme hos dig selv.  Hér kan du stille og roligt lære dit barn at kende, uden at blive forstyrret af  hospitalsrutiner og skiftende personale.  Du bliver fulgt tæt med daglig kontakt. Det er vores mål at styrke dig i alt dét, du selv kan gøre for at få en tryg og dejlig start med dit barn.

Et barselsforløb består af:

  • En konsultation sidst i graviditeten, der forbereder dig til barselstiden og så vi lærer hinanden at kende på forhånd
  • Daglig telefonisk kontakt den første uge efter fødslen
  • To hjemmebesøg (incl. PKU-prøve)
  • En efterfødselssamtale

 Ring eller skriv til os hvis du vil vide mere 35436688 eller info@fk-maia.dk

 Klik her hvis du vil finde prisen på et barselsforløb