En fantastisk rystetur og vending

En fantastisk rystetur og vending

..barnet lå forkert i bækkenet, – altså som stjernekigger, og det var nok grunden til at fødslen ikke var gået igang endnu…Men hvordan vender man lige sådan et foster?..

Med to ukomplicerede graviditeter og fødsler bag mig, havde jeg tredje gang besluttet mig for at føde hjemme. Mormor var rykket ind 11 dage før termin for at tage sig af vores to drenge, fødekarret stod i haven og laksen til fejringen lå parat i fryseren. Så manglede vi bare at vores barn havde tænkt sig at komme til verden, og det var vi overbeviste om, ville ske før termin. Både fordi det var tredje gang og fordi jeg havde haft en ubehagelig skurren i bækkenet de forgangne 14 dage.

Tiden går

Men tiden gik, og da kalenderen proklamerede at jeg var gået 8 dage over termin, kom den ene af vores hjemmefødselsjordemødre, Sabine von Stamm, for at ”få sat lidt skub i sagerne” og se om jeg havde åbnet mig stille og roligt. Med stor selvsikkerhed satsede jeg på allerede at være mindst 5 centimeter åben, for så havde al den skurren da haft et formål, og vi ville kunne kaste os ud i hindeløsning og akupunktur.

Det var derfor noget af et slag i ansigtet, da Sabine sagde: ”Der er fuldstændigt lukket og slukket”. Tanken om at ende på Roskilde Amtssygehus 6 dage senere til en planlagt igangsættelse var bestemt ikke på ønskelisten. 

En stjernekigger

Sabine grublede så det kunne ses, og fortalte, at barnet lå forkert i bækkenet, – altså som stjernekigger, og at hun mente det var grunden til at fødslen ikke gik i gang. Vi havde de seneste par måneder været klar over, at barnet lå forkert, men havde håbet på, at det ville vende sig inden fødslen. Det var altså ikke sket. Sabine mente, at hvis blot barnet kom til at ligge rigtigt, ville dets hoved trykke rigtigt på bækkenet, og så ville fødslen sandsynligvis gå i gang.

Rystetur med rebozo

Men hvordan vender man lige sådan et foster, der står fast og har stået urokkeligt fast i adskillige måneder? ”Hvis der er én, der kan gøre det, så er det Marta!”, sagde Sabine, og 5 minutter efter var det pr. telefon aftalt, at jeg skulle komme forbi Maiaklinikken næste dag. Som sagt så gjort.

En stor-smilende og varm Marta åbnede døren, vi smed skoene, og så var det ellers i gang med en rystetur af dimensioner med det såkaldte Rebozo-sjal. Jeg lå med fødderne på en sofa, rumpetten i vejret og hovedet nedad, mens Martha med små, hurtige, venlige men bestemte ryk og rysten forsøgte at få det kære barn til at blive rystet fri af bækkenet og drejet. Efter cirka et kvarter havde barnet allerede drejet sig en del og efter cirka en time stoppede vi. Barnet var nu drejet en kvart omgang, men havde ryggen til den rigtige side og stod højt i bækkenet.

Salsa, sex og positive tanker
Jeg og min mand var lykkelige — men alligevel bekymrede. For hvad nu hvis barnet blot fik sig skruet forkert ned i bækkenet igen? Den bekymring blev mødt med disse ord fra en smilende Marta: ”Ja, og hvad nu hvis du bliver kørt ned på cykel, eller lynet slår ned! … drop de der negative tanker. Jeres barn har fået en chance mere. En chance til at komme rigtigt ned i bækkenet. Hjælp det på vej, ved at tro på at det nok skal gå. Gå hjem og brug dit bækken, dans salsa med din dejlige mand, skur gulve, dyrk sex … børn kommer ud på samme måde som de kom ind!” Og med de ord forlod vi Maiaklinikken. Forundrede men positive.

Og så kom veerne
Vores bil holdt cirka 10 minutters gang fra Maiaklinikken, og jeg måtte på turen stoppe op et par gange pga. kraftige plukkeveer.Men det afholdt os ikke fra at køre en tur i Fields for at se på en barselsgave. Det var måske ikke det smarteste træk, vi har lavet, men vi troede bestemt ikke på, at det kunne være veerne, der allerede var i gang. Og derfor endte jeg med at stå i Fields med hyppige veer, og en slimprop, der løsnede sig. Men trods myldretrafik nåede vi hjem i fin stil, Sabine kom efter nogle timer, og klokken 21.45, mens vores drenge sov sødt, kom den skønneste pige til verden – og rigtigt gennem bækkenet.

Og mormor, der skulle have været babysitter, fik en oplevelse for livet, da hun helt uventet var med til fødslen af sit barnebarn.

Vi er enormt taknemmelige for Fødeklinik Maia og Martas hjælp, for uden den tror vi ikke på, at vi havde fået lov til at gennemføre en ukompliceret, rolig og fantastisk hjemmefødsel.

Tak fra Ulla og Thomas Matthiesen (og Tilde)